Klubmesterskab 2010
Så blev det tid til det årlige klubmesterskab i Mensalgård Golfklub, der startede med kvalifikation den 5. september og sluttede med finalen den 11. september.
Den 5. september var der 63 deltagere og der spilledes i 2 omgange, hvor de med lavest handicap spillede sidst, og det blev en lang men hyggelig dag. Der var lidt vind men banen var fin, trods lidt vand ved hul 5 og vand i en bunker.
Til finalen var der lidt regn til de sidste, men det havde mindre indflydelse på det pæne spil.
I rækken veteran damer lå Helle Jensen pænt foran efter runde 1 og spillede ligeså stabilt i finalen og vandt sikkert. Kirsten Madsen måtte se sig passeret af Lily Balle med en lille margen. I rækken veteran herrer med hele 20 deltagere førte mesteren fra sidste år Gregers Bunch med 4 slag efter 1 runde, og da han spillede 1 slag bedre i finalen, og de øvrige mistede et par slag, blev han den suveræne vinder. Ivan Hansen rykkede fra tredjepladsen til at blive nummer 2 og Bent Olsson blev nummer 3. I dame senior rækken førte Jeanette Tonie Espensen med henholdsvis 2 og 3 slag til Birthe Simoni og Mette Larsen, og der var lagt op til spændende 2 runde i deres førerbold, men Jeanette spillede endnu bedre i finalen, og blev den suveræne vinder, Birthe blev nr. 2 og Mette nr. 3. I herre senior rækken førte Frankie Blom med 1 slag til Jørgen Poulsen og 2 til Jan Guldberg, og hvilken spændende finale, Frankie spillede fornemt som i første runde og blev en fortjent vinder, Jan scorede også det samme og tog andenpladsen fra Jørgen Poulsen som måtte bruge 2 slag mere sammenlagt. Rigtig megen fin golf.
Om aftenen havde vi den årlige klubfest i Nøragersminde Forsamlingshus, det var endda 10 års jubilæum og blev en rigtig hyggelig fest.
Stig Andersen, turneringsleder