Scorekort
Hvornår skal jeg aflevere scorekort efter privat runde ?
Reglen om, at der skal spilles 18 huller for at blive reguleret, er flyttet fra handicap 37 til 18,5.
Vi har i klubbens handicapkomité besluttet, at der kan reguleres for 9 huller.
Turneringsrunder skal reguleres for det antal huller, der er fastlagt for turneringen.
For private runder gælder det, at en 9-huls runde på 19 point eller højere og en 18- huls runde på 37 point eller højere SKAL afleveres til regulering. En 18-huls runde, hvor der på hul 1-9 er scoret 22 point og på hul 10-19 er scoret 12 point udløser altså umiddelbart ingen regulering, MEN spilleren kan – såfremt han mener, at hans aktuelle spillestyrke er til det – bede om en skønsmæssig nedregulering ud fra de 9 huller.
Udfyldelse af Scorekort
Sjusk med Scorekort!!!
Der er rigtigt mange af klubbens medlemmer der går flotte runder for tiden. Hvis de bare var lige så dygtige til at udfylde scorekort!
Vi modtager i øjeblikket en del scorekort der simpelthen er så sjusket udfyldt at vi overvejer at smide dem på bålet. ALT skal udfyldes på kortet. Det er ikke nok at skrive Viggo, de fleste af os har også et efternavn. Hvorfor? Fordi medlems nummeret ind i mellem er skrevet så sjusket at vi skal sikre os det er den rigtige vi har fat i.
Der skal skrives Privat under matchform, hvis det er en privat runde.
Der skal skrives navn, nummer på markøren (da det jo skal være et DGU medlem).
Der skal skrives under af begge.
Der skal stå sph (hvor mange ekstra slag – da I meget ofte har drysset et eller andet antal tilfældigt ud over hullerne.)
– Der skal stå dato
– Der skal stå samlet score
Ind i mellem er der folk der kandiderer til nye teoriprøve, men vores mulighed for at skrive i en kommentar / fortælle Jer HVAD det er I gør forkert er umulig når tingene ikke er udfyldt.
Aflevering af scorekort til handicapregulering
Tilgangen til den fagre nye teknologi har inspireret nogle medlemmer til at scanne deres scorekort og maile det til handicapudvalget.
Handicapudvalget har herved en større opgave med at printe disse scorekort ud for at gemme dem i hardcopy, som står i DGU’s regler. Det er ligeledes en ekstra udgift for klubben til farvepatroner.
Derfor skal du, hvis du ikke kan aflevere scorekort personligt i postkassen i klubhuset, sende scorekort til følgende adresse:
Mensalgård Golf Klub
Strandvej 25, Gudmindrup
4573 Højby Sjælland
Mrk. Scorekort